I denne episode går det både op og ned - og ender langt fra, som jeg havde drømt om.
Du kommer med på min daglige timelange biltur fra Helsinge i Nordsjælland til GoLittles kælderkontor på Frederiksberg. Det eneste tidspunkt på døgnet, hvor jeg er helt alene, og kan lade tankerne flyde.
Og så får du også et indblik i noget af det, som du måske ikke lige skænker en tanke, når du ser Løvens Hule. Og som jeg aldrig havde drømt om, at jeg skulle tage stilling til: Fingerspidsgreb og kuldenedfald på kontoret. Det er med andre ord blevet tid til GoLittles første arbejdspladsvurdering. Gisp!
Og så kommer du med til en fest, der ender en helt del anderledes end den gjorde i mine drømme. Nu har vi nemlig nået en milepæl af de helt store: GoLittles første internationale lancering! Mambeno.dk, der laver madplaner til børnefamilier, er er nu blevet udvidet med mambeno.co.uk. Og du kommer med til laceringen!
God lytter!
I denne episode kommer du med til det afgørende millionpitch - part II. For jeg er tilbage i samme lokale, hvor jeg for lidt over et år siden pitchede GoLittle for første gang nogen sinde. For Seed Capital.
Jeg fik afslag. Og var både rasende og forsmået. Men nu er jeg tilbage. For at tage revanche hos PreSeed Ventures, som det hedder nu. Og der er sket en hel del på det år. Hvilket du kan høre med egne ører. For du kommer med helt ind til mødebordet.
Og så har jeg mødt en.. En, som du måske også kommer til at møde på et senere tidspunkt.
God lytter!