Info

Morten Resen: Startup

Følg opbygningen af min virksomhed GoLittle fra en idé på et stykke papir til.. hvem ved? Du kommer helt tæt på, når jeg pitcher min idé for potentielle samarbejdspartnere, forhandler med mulige investorer og forsøger at få balancen mellem familie- og iværksætterliv til at gå op.
RSS Feed Subscribe in Apple Podcasts
Morten Resen: Startup
2021
July
May


2020
December
July
February
January


2019
December
November
September
June
May
April
March
February
January


2018
December
November
October
September
August
June
May
April
March
February
January


2017
December
November
October
September
August
July
June
May
April
March
February
January


2016
December
November
October
September
August
June
May


All Episodes
Archives
Now displaying: 2017
Dec 22, 2017

Hvis der er noget, jeg virkelig ikke bryder mig om ved mit nye liv som iværksætter, så er det den konstante jagt på penge - eller på funding, som det hedder på startup-dansk. Men det er så åbenbart et grundvilkår. At være konstant på jagt efter penge.

I denne episode har jeg indkaldt til bestyrelsesmøde for at finde ud af, hvordan vi sikrer GoLittles overlevelse. Og du kommer med helt ind til mødebordet når vi diskuterer, hvordan vi skaffer kapital til virksomheden. Og det bliver et møde, der tager en ret pludselig drejning - til en halv million!

Og så kommer du også med på besøg hos Jesper Buch, som jeg rådfører mig med for at finde ud af, om jeg skal forsøge at rejse penge nu, hvor jeg har brug for dem, selvom jeg endnu ikke har lanceret GoLittle, eller jeg skal forsøge at vente.

Og nå ja, så er der jo også den der dårlige nyhed. Den begynder med F og slutter på orsinkelse.

Men det slutter også godt - med en lille julegave, fordi det er sidste episode inden jul. Nemlig med We Are Young - temanummeret - i fuld udgave.

God jul og godt nytår!

Dec 8, 2017

GoLittle har overtaget Mambeno, der laver madplaner til børnefamilier, og som Marlene og jeg startede hjemme ved spisebordet for lidt over to år siden. Og på opfordring fra GoLittles bestyrelse har vi besluttet os for at lancere Mambeno i England. Du kommer med til den store  og forkromede lancering af https://mambeno.co.uk - som så ikke blev helt så stor og forkromet, som jeg havde drømt om. Bedøm selv!

Du kommer også med til bords til børnefødselsdag sammen med vores gode ven Bettina, der sammen med sin mand, Jan, har stiftet Sneakerkids.dk sideløbende med, at Marlene og jeg har stiftet GoLittle.

Derfor er tankerne, diskussionerne og bekymringerne de samme. Og det store spørgsmål er: Hvornår er omkostningerne så store, at vi bør trække stikket?

Nov 23, 2017

Igennem de sidste mange år har min gode ven Claus og jeg talt i timevis om bekymringer, frygten for at fejle og tvivlen på egne evner. Og det har stort set altid været med udgangspunkt i Claus. Men nu er rollerne pludselig byttet om.

For nu handler det pludselig ikke om Claus’ usikkerhed - men om min. Og den er til at tage at føle på. For i takt med at lanceringen af GoLittle nærmer sig - og i takt med, at kontoen nærmer sig nul med lidt for hastige skridt, ja så vokser mine bekymringer endnu hurtigere. For hvad gør jeg, hvis GoLittle fejler? Hvad gør jeg, hvis jeg pludselig står med et produkt, som ingen gider at bruge - og jeg til gengæld har brugt 1.8 million af andres penge? Det diskuterer jeg med Marlene, Claus og Anne. Og det er en både personlig og ophedet diskussion!

Du kan også komme med til et møde, som jeg har varmet op til igennem et stykke tid. Et møde med Shape Christan, direktøren i Shape, der skal udvikle GoLittle. For hvordan kan jeg egentlig være sikker på, at jeg får det, jeg betaler for - når nu jeg aldrig har undersøgt priserne hos andre end Shape? Det finder du ud af i denne episode!

Husk også, at du kan følge GoLittle på Facebook på https://facebook.com/golittleapp

..og se med, når jeg sender live fra GoLittle hver 2. fredag. Næste gang fredag den 1. december kl. 11. Du kan se med her: https://facebook.com/realresen

God lytter!

Bedste hilsner
Morten

Nov 10, 2017

Det tog mig otte måneder at overtale Alt-muligt-Astrid til at sige sit gode faste job som journalist på Go'morgen Danmark op til fordel for en usikker tilværelse som GoLittles første fuldtidsansatte. Nu udløber Astrids prøvetid, og hun skal beslutte, om hun vil fortsætte - eller stoppe, mens legen er god. Du kommer med til det ret alvorlige møde, hvor afgørelsen falder.

Og så kan du møde GoLittles nye medarbejder. Samuel. På 13 år. Og han er ret vild. Så er det sagt. Lyt selv og blive overbevist om, at der alligevel er håb for ungdommen - og alle os, de skal forsørge!

Husk også, at du nu kan skrive dig op til at prøve den første version af GoLittle som en af de allerførste - appen, der skal gøre det nemmere at lave legeaftaler for ungerne. Det gør du lige her:

https://golittle.dk

Og husk i øvrigt, at jeg normalt sender live fra GoLittle hver anden fredag - de fredage, hvor podcasten ikke udkommer. Men på grund af noget kalenderteknisk er der flyttedag i den kommende uge. Jeg sender live på min Facebook-profil torsdag den 16. november kl. 13. Jeg håber, vi ses - det plejer at være ret hyggeligt!

Du kan se med her: https://facebook.com/realresen

God lytter!

Bedste hilsner
Morten

Oct 26, 2017

Det bliver en både alvorlig og, for mig personligt, ret skelsættende episode.

Du kan nemlig komme med til møde hos politiet. Et møde, der er kommet i stand, efter jeg har modtaget en mail fra en efterforsker i Rigspolitiets Nationale Center For Cyberkriminalitet - fordi han er bekymret for, om GoLittle, min kommende app der kan facilitere legeaftaler for ungerne, kan misbruges. Gisp!

Og så bliver det også en hel del mere muntert. Jeg har nemlig været så aldeles heldig at møde mit helt store idol, Alex Blumberg, der har lavet den podcast, som jeg er blevet inspireret af til at lave min podcast. Og det blev et møde, der fik mig til at sige en tanke højt, som jeg har gået rundt med i noget tid - er jeg nødt til at stoppe med at lave podcast af hensyn til GoLittle? 

Det får du svaret på i denne episode.

Husk at du nu kan skrive dig op til at prøve den første version af GoLittle som en af de første - appen, der skal gøre det nemmere at lave legeaftaler for ungerne. Det gør du lige her:

https://golittle.dk

Og husk også at jeg hver anden fredag - de fredage, hvor podcasten ikke udkommer - sender live på min Facebook-profil. Du kan følge mig og kigge med her:

https://facebook.com/realresen

God lytter!

Bedste hilsner
Morten

Oct 8, 2017

Velkommen til GoLittles første bestyrelsesmøde. Hvor jeg for første gang skal stå til ansvar overfor bestyrelsen - og hvor der bliver taget meget afgørende beslutninger!

For selvom jeg pt. synes, at jeg har for få timer i døgnet til at holde GoLittle oven vande ja så mener bestyrelsen, at jeg skal begynde at se mod udlandet. Og ikke mindst mod en kommende fundingrunde. For selvom jeg før sommer skaffede 1.8 million i investering til GoLittle, ja så er kassen snart tom igen. Gisp!

Husk, at du nu kan skrive dig op til at prøve den første version af GoLittle som en af de første - appen der skal gøre det nemmere at lave legeaftaler for ungerne. Det gør du lige her:

https://golittle.dk

Og husk også, at jeg hver anden mandag - de mandage hvor podcasten ikke udkommer - sender live på min Facebook-profil. Du kan følge mig og kigge med her:

https://facebook.com/realresen

God lytter!

Bedste hilsner
Morten

Sep 24, 2017

Et af de spørgsmål jeg får aller oftest lyder: Hvornår kommer appen? Og hvis der et spørgsmål, jeg gerne vil kunne give et svar på, så er det: Hvornår kommer appen. For jeg er virkelig presset. Af mange forskellige årsager. 

Men den gode nyhed er, at udviklingen af den første version af GoLittle er i fuld gang - og har været det i noget tid.

I denne episode kommer du med til appudvikling sammen med Designer Nicolas. Manden med en makspuls på 17 - en puls der i øvrigt kun kan nås, hvis der mangler Red Bull i køleskabet.

Du kommer også med til nervøs  middag sammen med min mor, far og svigermor. Og - nå ja - så får du også at vide, hvad jeg og min hustru, Marlene, egentlig får i løn. Og det er ikke godt nyt for ligestillingen..!

Husk, at du kan følge GoLittle her:

https://golittle.dk

https://facebook.com/golittleapp

Og husk også, at jeg hver anden mandag - de mandage hvor podcasten ikke udkommer - sender live på min Facebook-profil. Du kan følge mig og kigge med her:

https://facebook.com/realresen

God lytter!

Bedste hilsner
Morten

Sep 10, 2017

Og det bliver en episode af de svære. Du kommer nemlig med til en ret grundlæggende diskussion hjemme på sofaen. For efter sommerferien er slut, har hverdagen i den grad meldt sig. Og hvordan får vi så det hele til at gå op? Så arbejdslivet ikke går for meget udover familielivet - og familielivet ikke går for meget udover arbejdslivet? Det skal vi forsøge at finde ud.

Og så skal vi også forsøge at finde ud, af hvordan vi egentlig prioriterer som mand og kvinde - mor og far. For selvom jeg på papiret arbejder mest, så arbejder Marlene, min hustru, mindst ligeså meget. En del af hendes arbejde består så bare i at holde styr på forældreintra, køre frem og tilbage til gymnastik og holde styr på ungernes legeaftaler. Og er det egentlig en fair fordeling? Det skal vi finde ud af.

Og så kommer du også med til den allerførste evaluering med Alt-muligt-Astrid, som jeg jo ansatte som GoLittles allerførste fuldtidsmedarbejder i sidste episode. Og sidst men ikke mindst kan du lægge øre til en samtale om mig - uden mig!

Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet på mortenresen.dk - så får du besked, når næste episode udkommer.

God lytter!

Aug 27, 2017

For bare et år siden havde jeg en stor, men urealistisk drøm: På et tidspunkt at få råd til at ansætte en fuldtidsmedarbejder i GoLittle.

Og selvom det bare var en drøm, fordi jeg på det tidspunkt ikke havde råd til at udbetale løn til hverken mig selv eller andre, begyndte jeg alligevel at arbejde på en plan. En plan om at ansætte en helt særlig person på GoLittle.

Du kan møde hende i denne episode af podcasten. Otte måneder på 49 minutter. Med en klump i halsen.

God lytter!

 

Aug 13, 2017

Velkommen til sæson to af min startup podcast, hvor du kan følge opbygningen af min virksomhed, GoLittle, der skal udvikle en app, der skal gøre livet lettere for børnefamilier.

I denne første episode i den nye sæson, kan du komme med helt ind i mødelokalet, når GoLittles investorer skal møde hinanden for første gang. Og når jeg skal aflægge min allerførste statusrapport for virksomheden, de har investeret i. For hvordan går det egentlig med udviklingen af GoLittle - og med min hustrus firma, Mambeno, der nu også er en del af GoLittle?

Mødet slutter i øvrigt med en diskussion mellem mig og investorerne, der ender med, at jeg må opgive et ellers ufravigeligt princip.

Du kommer også med til møde med Danske Bank, der måske - måske ikke - vil forlænge deres sponsorat af podcasten til også at gælde sæson to.

Og så slutter episoden med en teaser - og tårer..!

Jul 16, 2017

Her får du den sidste af to opsamlingsepisoder med alle højdepunkterne fra hele sæson 1 - alle 24 afsnit - af min startup podcast, hvor du kan følge opbygningen af min virksomhed, GoLittle.

Så er du ny lytter af podcasten, kan du springe på her og være helt opdateret på udviklingen, inden sæson 2 får premiere til august.

Husk også, at du kan følge GoLittle her:

http://facebook.com/golittleapp

Og du kan skrive til mig her, hvis du har kommentarer, inputs, tips eller andet på hjerte.

God lytter!

Jul 7, 2017

Her får du den første af to opsamlingsepisoder med alle højdepunkterne fra hele sæson 1 - alle 24 afsnit - af min startup podcast. Så er du ny lytter af podcasten, kan du springe på her og være helt opdateret på udviklingen, inden sæson 2 får premiere til august.

Husk, at du kan følge GoLittle her:

http://golittle.dk

http://facebook.com/golittleapp

Og du kan skrive til mig her, hvis du har kommentarer, inputs, tips eller andet på hjerte:

http://mortenresen.dk

God fornøjelse!

Jun 6, 2017

Det er, næsten på datoen, et år siden, at jeg udgav den allerførste episode af min startup podcast - uden at ane, hvad det hele skulle ende med. Men nu ender det. I hvert fald for en stund - med noget fuldkommen fantastisk!

For det jeg har kæmpet for, drømt om og ligget søvnløs over i løbet af det seneste år og særligt de seneste uger og måneder, er nu ENDELIG lykkedes. Det er lykkedes at samle et benhårdt hold af investorer, der har skudt penge i GoLittle. Du finder ud af, hvem de er, i denne episode 24, der samtidig er den sidste episode i sæson 1.

For nu bliver GoLittle til virkelighed, og der kommer derfor en sæson 2, der får premiere i august 2017.

Tusind tak, fordi du lytter. Jeg håber, du har lyst til at dele podcasten med dem, du mener vil få noget ud af den og ikke mindst, at du har lyst til at følge GoLittle fremover.

Og husk så, at du som altid kan skrive til mig på Facebook, på LinkedIn og på mortenresen.dk.

God lytter - og god sommer.

Bedste hilsner
Morten

May 17, 2017

Velkommen til en absolut søvnløs episode...

For jeg kan pt. ikke sove om natten. Fordi de ellers fremskredne investorforhandlinger pludselig er gået i hård hårdknude. Mister X og jeg kan ikke blive enige om vilkårene for hans investering på to millioner, og derfor hænger min virksomhed i en silketynd tråd.

Særligt fordi Shape Christian har sat mig stolen for døren: Skaf nogle penge - eller glem alt om den videre udvikling af GoLittle!

Til gengæld sker der også noget langt mere opløftende. For Marlene, min hustru, og jeg er inviteret til kaffe hos rengøringsbossen og angel investoren Birgit Aaby. Og det er en kaffeaftale der udvikler sig højest overraskende. Jeg siger det bare...!

God lytter!

May 4, 2017

Efter måneders forgæves forhandlinger er det nu endelig lykkedes mig at få Jesper Buch til at komme med et konkret tilbud om at investere både tid og penge i GoLittle. Men det er ikke uden omkostninger! Og nu er det op til mig, om jeg vil vende tommelfingeren op eller ned.

Du kan komme med til de meget intense - og vist også ret underholdende forhandlinger. Hvor alle klassiske kneb, som pokerfjæs (og mangel på samme), afledningsmanøvrer og beskyldninger om at stamme fra Varde, bliver taget i brug.

Og så kan du møde en kvinde, der kommer til at betyde.. en hel del. For mig og GoLittle. Ligesom der er gode nyheder fra Mr. X..

God fornøjelse!

Apr 22, 2017

Velkommen til episode 21, hvor du kommer med til de forberedende forhandlinger med mig, Shape Christian og Advokat Christian. Vi forsøger at nå frem til et aftaleforslag til Investerings Frederik, der måske vil investere i GoLittle.

Men selvom Frederik måske er klar til at smide milloner, er der store sten på vejen! Du kan høre hvilke i denne episode. Hvor du også kommer med til et meget afgørende familieråd. Jeg har nemlig fået et tilbud, der er så økonomisk attraktivt, at det kan gøre en stor forskel for både mig og GoLittle. 

Alt, jeg skal gøre, er at sige ja. Men det er sværere end som så. Hør hvorfor - og hvad jeg svarer - i denne episode.

God fornøjelse!

Bedste hilsner
Morten

 

Apr 6, 2017

Efter at have pitchet for venturekapitalfonden SEED Capital i håbet om, at de vil investere millioner i GoLittle, er svaret nu kommet. Svaret der afgører, om GoLittle ENDELIG kan blive til virkelighed. 

Du får selvfølgelig svaret i denne episode, hvor du også kan komme med til videre forhandlinger med Investerings-Frederik. Manden, der måske også vil poste penge i GoLittle. Og det går rigtig godt - og rigtig skidt. For selvom der er god stemning, er der sorte skyer i horisonten.

Og så kan du i øvrigt også møde Mr. Metrics - mesteren i tal i techvirksomheder. Han hedder Steffen og er en af grundlæggerne af dealsitet Bownty. Steffen tager mig i talskole, så jeg kan udforme de rigtige budgetter for GoLittle og Mambeno. 

God fornøjelse!

Mar 23, 2017

Velkommen til skæbnedagen! Jeg har taget opstilling foran en 60 tommer fladskærm i et mødelokale hos SEED Capital. En stor venturekapitalfond, der har investeret i nogle af de mest succesfulde danske techvirksomheder som Trustpilot, Vivino og GoMore. Jeg skal pitche GoLittle i håbet om, at SEED Capital vil investere i virksomheden.

Med mig har jeg Jesper Buch og Shape Christian, og du kommer selvfølgelig også med. Helt ind til konferencebordet hvor du er med på første række, når jeg for allerførste gang pitcher GoLittle for mulige investorer. Og om det lykkes at få penge ud af SEED Capital? Det finder du snart ud af..!

God fornøjelse!

Mar 8, 2017

Det begynder at gøre alvorligt ondt! Jeg har ikke fået fast månedsløn, siden jeg for lidt over et år siden stoppede på Go' morgen Danmark, og nu er der snart brug for førstehjælp til kassekreditten. Og jeg er ikke den eneste, der mangler penge. Det gør GoLittle også. For uden penge - ingen app! Og nu er jagten så gået ind på investorer. I denne episode kan du komme med til mit allerførste møde med en hidtil ukendt business angel, der måske vil investere i GoLittle.

Du kan også møde brødrene Anders og Søren, der kender alt til at leve uden løn - de sidder nemlig to skriveborde fra mig, hvor de er i gang med at revolutionere landbruget med Farmbackup, der er en slags GoMore for landbrugsmaskiner. Og Anders og Søren lever også helt uden løn.

Og så kan du komme med til generalprøve på det altafgørende GoLittle pitch. For 12 timer inden, jeg skal pitche for venturekapitalfonden Seed Capital, altså sådan rigtigt og for alvor, holder jeg generalprøve for min hustru, Marlene. Og det går ikke helt som planlagt!

Husk, at du nu kan følge GoLittle på http://facebook.com/golittleapp og selvfølgelig på http://golittle.dk.

God fornøjelse!

Feb 23, 2017

Jesper Buch var den første, jeg pitchede idéen om GoLittle for - en guide til de bedste oplevelser med børn. Og siden dengang, for lidt mere end et halvt år siden, er Jesper på den ene eller anden måde blevet ved med at poppe op på vejen mod at gøre GoLittle til virkelighed. Han har hele tiden udvist en eller anden form for interesse. Men alligevel ikke mere, end at vi endnu ikke har en aftale. Og nu skal jeg ha' fundet ud af, om den langvarige flirten kan konverteres til et fast forhold!

Sammen med Shape Christian og mig kommer du med til forhandlingsmøde med Jesper. Et forhandlingsmøde om penge og procenter. For hvis Jesper skal være partner i GoLittle, er det ved at være tid. Nu har vi gået rundt om den varme grød længe nok, så i dette afsnit tager jeg tyren ved hornene.

Om vi når frem til en aftale, må du høre med egne ører. Men jeg kan i hvert fald love, at du kommer med helt ind til forhandlingsbordet. Og at Jesper ikke giver sig uden kamp!

God fornøjelse!

Feb 9, 2017

Der er meget, der skal nås i denne 16. episode af min startup podcast. Først og fremmest skal du ha’ at vide, hvad det er GoLittle kommer til at kunne, som jeg endnu ikke har fortalt om. Og som Jesper Buch tror, kan blive en game changer! Jeg løfter sløret over rødvin og søndagsbøffer hos vores naboer, Kim og Grit. 

Og så kan du også komme med indenfor hos storkapitalen. Jeg er til møde med Niels Vejrup Carlsen, der er partner i Seed Capital. Jeg har en lumsk plan om at forsøge at få Seed til at investere i GoLittle, men først skal jeg ha’ pumpet Niels for, hvordan jeg laver den perfekte præsentation, der får checkhæfterne til at blafre hos investorerne. Og der er guf at hente!

Og så slutter episoden med en lille teaser for en hemmelig mand! En mand, der måske vil investere i GoLittle. Spændingen stiger!

God fornøjelse!

Jan 24, 2017

Jeg mangler penge. Helt præcist 4 millioner gode danske kroner som skal til, for at GoLittle kan blive til virkelighed. Og de penge har jeg ikke. Så nu skal jeg på jagt efter investorer, der vil investere i projektet. For hvis ikke der kommer penge i GoLittle meget snart, så kan jeg stille mig op i køen af arbejdsløse iværksættere. Heldigvis får jeg gode råd af superiværksætteren Jesper Buch. 

Og så kan du komme med hjem til Praktikant Kristian, der aflægger rapport til sin kæreste Pauline efter første dag som min meget ulønnede medarbejder. Gisp! Og så kommer du også på blind date med min nye bankrådgiver, Benjamin. Benjamin er erhvervsrådgiver i Danske Bank og har nu fået GoLittle i sin portefølje. Og han har - for nu at sige det på jysk - høje forventninger til projektet.

Og så slutter episoden med en teaser. En ret vild teaser. Det er Praktikant Kristian, der leverer den. Og han burde få lønforhøjelse. Eller bare få en form for løn. For det er virkelig en god teaser. Meget bedre, end jeg selv kunne ha’ skrevet den!

God fornøjelse!

 

Jan 10, 2017

Velkommen til 2017 og lidt af en sensation - min startup podcast!

For da jeg lavede det allerførste afsnit i maj 2016 anede jeg ikke, om der overhovedet kom et afsnit to. Og det er så 13 afsnit siden, for her er nummer 14 - vildt! Og tusind tak, fordi du gider at lytte.

Og det er en begivenhedsrig episode! Du kan høre, hvad jeg stiller op med mit arbejdsliv. Om jeg vender tilbage til mit job som studievært på Go’ morgen Danmark, når min orlov udløber lige om lidt. Eller om jeg kapper livlinen, vinker farvel til løn og pension og går all in på GoLittle. Det er ret spændende - og afgørende!!

Du kan også komme med til jobsamtale med en meget ambitiøs ung mand. Han hedder Kristian og er min første “ansatte”! Men han overgav sig altså ikke uden kamp.

Og så kan du ikke mindst komme med til sponsormøde med min nye samarbejdspartner som er - TADAAA: Danske Bank! Og du får selvfølgelig at vide, hvad de betaler for deres sponsorat...

Velkommen til 2017 og i øvrigt: Velkommen på golittle.dk, der nu er i luften. 

God fornøjelse og (forsinket) godt nytår!


Bedste hilsner
Morten

1